PowerPoint-præsentation

PowerPoint-præsentation

Kursus i arbejdstid og arbejdsmilj Skarrildhus, den 7. december 2016 Centralforeningen for Stampersonel Specialkonsulent Rune Kjlby Larsen Ansat i Sundhedsstyrelse og Velfrdsministeriet mv. Ansat i CS i november 2010 Uddannet Cand. merc fra Handelshjskolen i Kbenhavn Hovedomrder i CS: Overenskomst, arbejdstid, tjenesterejse, pension, tjenestemandsomrdet, ferie. Sekretr i CS forhandlingsudvalg teknikerudvalg Centralforeningen for Stampersonel Arbejdstid og arbejdsmilj Hvad vil I gerne tage med Jer fra dagen? Centralforeningen for Stampersonel

Arbejdstid og arbejdsmilj Dagens emner (et udpluk): Planlgning af arbejdstiden Gldende aftaler Opgrelse af arbejdstid og planlgningsperiode Arbejdstidsopgrelsen 11 timers reglen Mulige dispensationer fra 11 timers reglen Centralforeningen for Stampersonel Regnestykket der skal g op i forbindelse med planlgning af arbejdstiden Lsning af myndighedens opgaver + Et arbejdsliv og familieliv der harmonere + den konomiske virkelighed + hndtering af uforudsete begivenheder +

medarbejdernes nsker til planlgningen + overenskomst og lov = Den samlede planlgningsopgave Centralforeningen for Stampersonel Udgangspunktet Overenskomsten faststter de grundlggende regler for bl.a. arbejdstid Den enkelte medarbejder har mulighed for, at indg en aftale med chefen som afviger i forhold til overenskomsten. Det kan vre i tilflde hvor medarbejderen har srligt behov for at holde fri eller hvor arbejdsgiveren har srlige behov for mere arbejdskraft Sdanne aftaler anbefaler CS indgs skrifteligt (s er det nemmere at huske hvad der blev aftalt, hvis (og nr) der opstr uenighed senere) Centralforeningen for Stampersonel Udgangspunktet CS er optaget af: - At arbejdstidsplanlgning varetages s sknsomt som overhovedet muligt for

medlemmerne det vil sige i samarbejde med den enkelte - At dispensationer fra arbejdstidsregler og arbejdsmiljlov anvendes med omtanke og s sknsomt som overhovedet muligt - At medlemmerne fr den bedst mulige honorering for den prsterede arbejdstid - At ledelsen holdes op p deres ansvar i forhold til prioritering. - At der lokalt gennemfres en drftelse af KAN- og SKAL-opgaver - At arbejdstiden opgres korrekt i forhold til aftalegrundlaget Centralforeningen for Stampersonel Udgangspunktet Og s lige for at sl en ting helt fast hvis nogen skulle vre i tvivl: CS har ikke startet (og starter heller ikke) arbejdstidssager eller arbejdsmiljsager af egen drift! Men CS har rdgivet medlemmerne i overensstemmelse med bde lov og aftalegrundlag i hvert enkelt tilflde! CS er forpligtet til at pse at overenskomstens regler overholdes og selvflgelig at Danmarks love overholdes Centralforeningen for Stampersonel Aftalegrundlaget

- Aftale om arbejdstid for tjenestemnd i staten, Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden, Aftale om indplacering som dgnarbejder, Aftale om militrtillggets dkningsgrad, Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemnd i staten Aftale om tilkaldevagt, Organisationsaftale mellem CS og FPS. Herunder har en rkke aftaler indflydelse p planlgning af arbejdstid herunder, - barselsaftalen, - ferieaftalen, - aftale om plustid, - o. s. v. Centralforeningen for Stampersonel Aftalegrundlaget Hvad s med FPS bestemmelser?

Forsvarets bestemmelser er deres fortolkning af arbejdstidsaftalerne vi rejser kun sager vedrrende aftalegrundlaget! Centralforeningen for Stampersonel Aftale om arbejdstid for tjenestemnd i staten - Er en rammeaftale der faststter en rkke grundlggende regler, Det antages, at den suppleres med lokale aftaler der tilpasses den enkelte arbejdsplads Samtlige bestemmelser kan suppleres eller fraviges ved lokale aftaler inden for rammerne af arbejdsmiljlovgivningen og aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden Centralforeningen for Stampersonel Aftale om arbejdstid for tjenestemnd i staten Indhold (et udpluk): -

Arbejdstidens lngde, normperiode, dag- / dgnarbejder, plustid, ndringer til planlagt tjeneste, nedsttelse af hvileperioden, arbejdstidsopgrelsen, kurser, dage med ret til fravr med ln, rejsetid, rdighedstjeneste, godtgrelse for over- og merarbejde, regler for afspadsering, konvertering til opsparingsdage (tidligere omsorgsdage), fridage, ulempegodtgrelse. Centralforeningen for Stampersonel Aftale om arbejdstid for tjenestemnd i staten Opgave:

Jeres bord skal komme med et bud p hvilke paragraffer i Aftale om arbejdstids for tjenestemnd i staten vi som de militrt ansatte CSere er omfattet af. Hint: Aftale om militrtillggets dkningsgrad og Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemnd er relevante aftaler i den sammenhng I har 15 minutter. Centralforeningen for Stampersonel Aftaleniveauer: Hvad er s lokalt og hvad er centralt? Finansministeriet Forsvarsministeriet VFK FPS NIV ll (FTK) NIV lll (HW KAR) NIV IV (Eskadriller) NIV IV (Eskadriller) NIV IV (Eskadriller) Centralforeningen for Stampersonel De enkelte ministerier mv. og organisationer afgr,

p hvilket niveau aftaleretten skal varetages CFU Finansministeriet CO10/CS Forsvarsministeriet CO10/CS VFK CO10/CS FPS NIV ll (FTK) (F)TR TR TR TR

NIV lll (HW KAR) NIV IV (Eskadriller) NIV IV (Eskadriller) NIV IV (Eskadriller) Centralforeningen for Stampersonel Udfordringer i forbindelse med planlgning af arbejdstiden Planlgning af arbejdstiden er ledelsesret! Men: Planlgning af arbejdstid er en flles opgave hvor der igennem dialog mellem ledelse og medarbejder, planlgges og i videst muligt omfang tages hensyn til myndighedens opgaver og medarbejderens nsker Retningslinjer vedrrende arbejdstidstilrettelggelsen og planlgningsperiodens lngde, br vre en naturlig del af drftelserne p SU. Centralforeningen for Stampersonel Definitioner

I aftalemssig forstand er der tale om 4 typer dage - Arbejdsdage Er en dag hvor arbejdsgiveren har planlagt en aktivitet der krver fysisk tilstedevrelse eller tilkald/rdighedstjeneste i hjemmet - Fridage Er en dag hvor medarbejderen ikke er plagt nogen forpligtelser fra arbejdsgiveren. Der er krav om antal, lngde og placering. - Sgne- og helligdage pske, pinse osv.. -

Normal arbejdsfri dage Arbejdsdage hvor medarbejderen ikke skal prstere tilstedevrelse idet normen for perioden er opfyldt p andre og lngere arbejdsdage. - Fridage til gode Et begreb opfundet i Forsvarsministeriets Personalestyrelse! Centralforeningen for Stampersonel Definitioner Opgave P hvilke af flgende dage har man (CSere) en aftalemssig ret til at have fri med ln: Skrtorsdag? Langfredag? Kristi himmelfartsdag? Pinsedag? Grundlovsdag? Juleaftensdag (den 24.)? Juledag?

2. Juledag? Nytrsaftensdag (den 31.)? 1. maj? I har 15 minutter Centralforeningen for Stampersonel Definitioner Arbejdstid Arbejdstid er tiden mellem mdetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte str til rdighed for arbejdsgiveren og ikke m forlade arbejdsstedet. Hviletid Hviletid er den tid der ikke er arbejdstid Centralforeningen for Stampersonel Udvalgte regler 36/40 og 56/64-timers reglen, Regel om friheders lngde. 11/8-timers reglen, regel om hviletid.

30-dages reglen, regel om placering af fridage p sn- og helligdage. 10-dages reglen, regel om placering af fridage. 26-dages reglen, regel om kvartalsvise fridage 48-timers reglen, regel om de maksimale gennemsnitlige ugentlig arbejdstid over en periode p 4 mneder Centralforeningen for Stampersonel Diverse regler Fast pregnelighed, regel om optjening af tillg og friheder under lovligt fravr, herunder langtidssygdom Afvikling af ferie, regel om feriens placering og ndringer af fastlagt ferie. Centralforeningen for Stampersonel Diverse regler ndring af fastlagt ferie (uddrag af ferievejledningen) Nr ferien er fastlagt, kan ferietidspunktet som udgangspunkt ikke ndres hverken af ledelsen eller medarbejderen. Ledelsen kan dog hvis ganske srlige omstndigheder gr det ndvendigt omlgge en allerede planlagt eller pbegyndt ferie.

Det betyder, at en medarbejders ferie kun kan omlgges, hvis - der er tale om vsentlige driftsmssige hensyn og - den opstede situation har vret upregnelig/uforudsigelig for ledelsen og - det er ndvendigt, at ferien ndres for netop denne medarbejder. Der skal sledes vre tale om force majeure-lignende situationer. Det vil normalt ikke vre tilstrkkeligt, at der f.eks. er sygdom blandt de tilbagevrende medarbejdere. Centralforeningen for Stampersonel Diverse regler Hvad s med aflyste aktiviteter? Planlagt og faktisk tjeneste! Centralforeningen for Stampersonel Diverse regler Planlgning er ikke statisk men en dynamisk proces Arbejdstidsaftalen skelner mellem: - ndringer inden for 24 timer (tilkald eller rdighedstjeneste)

- Omlgning af tjenesten ndringer til planlgningen br selvflgelig vre sagligt begrundet. Ved forholdsmssigt mange ndringer br man se p rsagen og alternative planlgningsmuligheder. Der er ingen kompensation for de ulemper tjenesteomlgninger medfrer for den enkelte Centralforeningen for Stampersonel 37 timer pr. uge i gennemsnit Almindelig tjeneste UGENUMRE : ARBEJDSTIMER: 1 37 2 37 3

37 4 37 5 6 7 37 37 37 8 37 9 37 10 37 11 37

12 37 13 37 Almindelig tjeneste er normalt tilrettelagt med 5 arbejdsdage (37 timer) og 2 ugentlige fridage pr. uge. Kontinuerlig tjeneste UGENUMRE : ARBEJDSTIMER: 1 44 2 3 35 39 4 41

5 6 28 28 7 36 8 41 9 44 10 40 11 42 12 18

13 45 Kontinuerlig tjeneste kan vre tilrettelagt med et antal arbejdsdage (37 timer +/-) og et antal ugentlige fridage pr. uge. Centralforeningen for Stampersonel 37 timer pr. uge i gennemsnit Almindelig tjeneste Kontinuerlig tjeneste Mandag: 08:00 16:00 Tirsdag: 08:00 16:00 Onsdag: 08:00 15:00 Torsdag: 08:00 15:00 Fredag: 08:00 15:00 Lrdag: FRI Sndag: FRI

Mandag: FRI Tirsdag: FRI Onsdag: Normal arbejdsfri dag Torsdag: 13:00 18:00 Fredag: 18:00 00:00 Lrdag: 00:00 07:00 / 18:00 00:00 Sndag: 00:00 07:00 / 18:00 00:00 Centralforeningen for Stampersonel Planregler ikke aftaleret! Den planlgning der ligger i arbejdstidsprogrammet skal afspejle den faktuelle mde der arbejdes p, det kaldes i forsvaret for planregler. Gr de s ogs altid det? Centralforeningen for Stampersonel Planregler F.eks.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lrdag Sndag I alt 08:00 15:24 08:00 15:24 08:00 15:24 08:00 15:24 08:00 15:24 Fridag Fridag 7,4 timer 7,4 timer 7,4 timer 7,4 timer 7,4 timer

37 timer Eller. Centralforeningen for Stampersonel Planregler F.eks. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lrdag Sndag I alt 06:00 19:00 13 timer 06:00 19:00

13 timer 06:00 17:00 11 timer Normal arbejdsfri dag 00 timer Normal arbejdsfri dag 00 timer Fridag Fridag 37 timer Eller Centralforeningen for Stampersonel Planregler F.eks. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lrdag

Sndag I alt 06:00 19:00 13 timer 06:00 19:00 13 timer Normal arbejdsfri dag 00 timer Fri Fri 19:00 00:00 05 timer 00:00 06:00 06 timer 37 timer Centralforeningen for Stampersonel Planregler N-planer Uge

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

12 13 I alt Rullet 37 37 37 37 37 37 37

37 37 37 37 37 37 481 timer K-planer Uge 1 2

3 4 5 6 7 I alt Rullet 30 44 37 34

40 50 24 259 timer Centralforeningen for Stampersonel Arbejdstidens tilrettelggelse Tilrettelggelse/planlgning af arbejdstiden er ledelsesret! Men: 1) Det er ledelsens ansvar at der laves en planlgning (under hensyn til love og aftaler) 2) Der skal tages hensyn til den enkelte. (tjenesteplanen skal vre tilgngelig s tidligt s muligt og ndringer skal meddeles s tidligt som muligt 3) Opgrelsesperioden (normperioden) er 3 mneder (flger rets kvartaler) 4) Tillidsreprsentanten skal orienteres (principielle ndringer) 5) Samarbejdsaftalen og arbejdstid (drftelse og information af arbejdspladsens forhold) Lad os se lidt p opgrelse af arbejdstid

Centralforeningen for Stampersonel Arbejdstidsopgrelsen Nogle grundlggende rammer: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mdetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte str til rdighed for arbejdsgiveren og ikke m forlade arbejdsstedet Dage med ret til fravr med ln medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pgldende dag Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog hjst med 13 timer pr. dgn. Centralforeningen for Stampersonel Arbejdstidsopgrelsen - ansvar Det er arbejdsgiverens (ledelses)ret og dermed ogs pligt at planlgge de ansattes arbejdstid. Hvis man ved udgangen af en opgrelsesperiode har mindre arbejde end normen for perioden, er det alene arbejdsgiverens ansvar og arbejdstidsregnskabet skal nulstilles. Medarbejderne kan aldrig skylde arbejdstid, med mindre det er aftalt med den enkelte

medarbejder. Centralforeningen for Stampersonel Arbejdstidsopgrelsen Arbejdstiden skal opgres kvartalsvis for de militrt ansatte og 1 gang pr. mned for civiles vedkommende uanset den valgte planlgningsperiodes lngde S-velse og velse flger den valgte planlgningsperiodes lngde (SU) 17 (tidligere 15) frihed opgres (mindst) en gang om ret 6 mneders afvikling, ellers kontant betaling Centralforeningen for Stampersonel Arbejdstidsopgrelsen PLANLGNINGSPERIODE Opgrelsesperiode JAN FEB

MAR Opgrelsesperiode APR MAJ JUN Opgrelsesperiode JUL AUG SEP Opgrelsesperiode OKT NOV DEC

Ledelsesret eller aftaleret? Planlgning af arbejdstid? = ledelsesret Opgrelse af arbejdstid? = aftaleret Centralforeningen for Stampersonel Merarbejde Hvornr er der tale om merarbejde? Efter opgrelsesperioden, hvor arbejdstiden har oversteget normen for perioden. Hvis medarbejderen f.eks. fr en ekstravagt, kan (skal) timer (uden varsel) afvikles inden for den pgldende opgrelsesperiode ellers bliver det til merarbejde. PLANLGNINGSPERIODE Opgrelsesperiode JAN FEB

MAR Opgrelsesperiode APR MAJ JUN Opgrelsesperiode JUL AUG SEP Opgrelsesperiode OKT NOV DEC

Centralforeningen for Stampersonel Godtgrelse for merarbejde Merarbejde kan godtgres med frihed eller kontant betaling Hvis merarbejdet godtgres med afspadsering, skal dette afvikles inden for det efterflgende kvartal Man kan aftale at afspadseringen udskydes i op til 1 r efter opgrelsesperiodens (normperiodens) udlb Hvis merarbejde ved den kvartalsvise opgrelse overstiger 20 timer kan det samlede merarbejde godtgres konomisk. PLANLGNINGSPERIODE Opgrelsesperiode JAN FEB MAR Opgrelsesperiode APR

MAJ JUN Opgrelsesperiode JUL AUG SEP Opgrelsesperiode OKT NOV DEC Centralforeningen for Stampersonel Afspadsering af merarbejde Er afspadsering af godkendt merarbejde og omlgning af tjenesten det samme?

Nej, omlgning af tjenesten er ledelsesret og afspadsering er aftaleret Afspadsering skal gives senest 3 mneder efter opgrelsesperiodens udlb. Hvis man er syg, nr en planlagt afspadsering begynder, har man ikke pligt til at pbegynde afspadseringen. Hvad glder, hvis man bliver syg i lbet af noget afspadsering? Bare rgerligt PLANLGNINGSPERIODE Opgrelsesperiode JAN FEB MAR Opgrelsesperiode APR MAJ JUN Opgrelsesperiode

JUL AUG SEP Opgrelsesperiode OKT NOV DEC Centralforeningen for Stampersonel Varsel i forbindelse med afspadsering Merarbejde skal varsles med 80 timer, fr afspadseringen pbegyndes. Hvis afspadseringen gives i forlngelse af fri- eller feriedage, skal det varsles fr fri- eller feriedagene pbegyndes. Afspadsering skal gives i hele eller halve dage. Sdanne dage er ikke fridage i arbejdstidsaftalens forstand og skal derfor ikke opfylde kravene om minimumslngde.

PLANLGNINGSPERIODE Opgrelsesperiode JAN FEB MAR Opgrelsesperiode APR MAJ JUN Opgrelsesperiode JUL AUG SEP

Opgrelsesperiode OKT NOV DEC Centralforeningen for Stampersonel konomisk godtgrelse Hvis merarbejdet ikke er afspadseret inden udlbet af den nvnte frist, skal der ske betaling ved den flgende lnudbetaling, medmindre den ansatte vlger at f den tilgodehavende afspadsering konverteret til opsparingsdage. Kan arbejdsgiveren vlge at afsl at udbetale merarbejdet? Nej, heller ikke med baggrund i manglende konomisk rderum! PLANLGNINGSPERIODE Opgrelsesperiode JAN FEB

MAR Opgrelsesperiode APR MAJ JUN Opgrelsesperiode JUL AUG SEP Opgrelsesperiode OKT NOV

DEC Centralforeningen for Stampersonel Arbejdstidsopgrelsen Hvornr udbetales eventuelt merarbejde? Hver tredje mned uanset den valgte planlgningsperiodes lngde (timeregnskabet er herefter i balance (0) og der starter en ny opgrelsesperiode) PLANLGNINGSPERIODE Opgrelsesperiode 1 Opgrelsesperiode 2 Opgrelsesperiode 3 Opgrelsesperiode 4 JAN APR

JUL OKT FEB MAR MAJ JUN 31/3 Afviklingsperiode 4 Afviklingsperiode 1 Udbetaling AUG SEP

30/6 Afviklingsperiode 2 Udbetaling NOV DEC 30/9 31/12 Afviklingsperiode 3 Udbetaling Udbetaling Centralforeningen for Stampersonel

Arbejdsmilj - udgangspunktet Hvad siger aftalegrundlaget? Hvad siger loven? Hvilke muligheder er der? Vores fysiologiske dgnrytme er sdan indrettet, at vi er bedre rustet til krvende arbejde i den lyse tid af dgnet Derfor Centralforeningen for Stampersonel Skal vi skal passe srligt p skifteholdsarbejdere og de som arbejder p skve tidspunkter! De helbredsmssige symptomer, skifteholdsarbejdere klager over, ligner i meget hj grad problemerne ved natarbejde. Undersgelser af skifteholdsarbejdernes helbred viser blandt andet, at: 10-20 pct. af de, der arbejder p skiftehold, har s mange gener, at de hurtigt holder op 60 pct. klager over svnproblemer 70 pct. siger, at de mangler tid til det sociale liv De fleste har problemer med fordjelsen Kun 10 - 20 pct. siger, at de ingen gener har Som ved natarbejdere klager mange skifteholdsarbejdere over flgende:

Almen utilpashed, hovedpine, irritabilitet, rastlshed, tristhed, angst, nervsitet, appetitforstyrrelse, forstoppelse eller ls mave Centralforeningen for Stampersonel Gode rd til skifteholdsarbejdere/nat du hjst har tre natskift i trk. Kroppen har svrt ved at omstille sig til en natrytme, men tre vagter kan de fleste klare uden de store problemer. du roterer med uret: dagvagt, aftenvagt, nattevagt, fri du undgr at have for korte intervaller mellem to slags arbejdstider du aldrig begynder morgenvagten fr klokken seks du undgr overarbejde. Det er i forvejen hrdt nok at arbejde om natten, og dgnrytmen er skrbelig du fr s mange friweekender som muligt det er vigtigt at holde fast i dit sociale liv, og for de flestes vedkommende foregr det i weekenderne du planlgger det fysisk og psykisk mest belastende arbejde til dagtiden. du lbende holder perioder med fridage det er bedre end opsamling til lange friperioder. Centralforeningen for Stampersonel Gode rd til skifteholdsarbejdere/nat

Tag en lur, inden du skal p natarbejde Benyt solbriller p vej hjem fra en nattevagt Spis sundt og regelmssigt, men spis ikke for meget, lige inden du skal sove G ikke sulten i seng Undlad at drikke kaffe, te eller cola inden du skal sove Sov umiddelbart efter en nattevagt Sov minimum syv timer i trk http://www.arbejdsmiljoweb.dk Srg for at dit sovevrelse er mrkt Srg for at du ikke bliver forstyrret, nr du skal sove (afbryd telefoner og lav aftaler med familien) og hold dig i god fysisk form Centralforeningen for Stampersonel Lovgrundlaget - Arbejdsmiljloven herunder 1) Bekendtgrelse om hvileperiode og fridgn

2) Vejledning om egentlig militr tjeneste Centralforeningen for Stampersonel 11 timers regel Hvad er 11-timers reglen? 11-timers reglen har til forml at sikre, at ingen som flge af trthed eller udmattelse udgr en fare for sig selv eller kollegaer. 11-timers reglen stiller krav om, at der til enhver tid inden for en periode p 24 timer findes en 11-timers sammenhngende hvileperiode. Vurderingen af, om bestemmelsen er overholdt, sker ved, at man p et hvilket som helst tidspunkt i lbet af arbejdstiden skal kunne g 24 timer bagud og i den periode finde 11 timers sammenhngende hviletid. Centralforeningen for Stampersonel 11 timers regel I planlgnings jemed tlles 24 timer frem, og for kontrol tlles 24 timer tilbage Planlgning Mde

08:00 (Arbejdsdgnet er fra 08:00 til 08:00) Fri 19:00 Arbejdstid = 11 timer og hvileperiode = 13 timer Kontrol Arbejdsslut dagen fr 16:00 Mde 08:00 Fri 21:30 (24 timer baglns til kl. 21:30 dagen fr) Arbejdstid = 13,5 timer og hvileperiode = 10,5 timer Centralforeningen for Stampersonel 11 timers regel PLANLGNING 08:00 Planlagt arbejde 09:00 Planlagt arbejde 10:00 Planlagt arbejde 11:00 Planlagt arbejde 12:00 Planlagt arbejde 13:00 Planlagt arbejde

14:00 Planlagt arbejde 15:00 Planlagt arbejde 16:00 Hvile 17:00 Hvile 18:00 Hvile 19:00 Hvile 20:00 Hvile 21:00 Hvile 22:00 Hvile 23:00 Hvile 24:00 Hvile 01:00 Hvile 02:00 Hvile 03:00 Hvile 04:00 Hvile 05:00 Hvile 06:00 Hvile 07:00 Hvile 01 02 03

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 KONTROL 22:00 23:00 Hvile 10 23:00 24:00 Hvile 09 24:00 01:00 Hvile 08 01:00 02:00 Hvile

07 02:00 03:00 Hvile 06 03:00 04:00 Hvile 05 04:00 05:00 Hvile 04 05:00 06:00 Hvile 03 06:00 07:00 Hvile 02 07:00 08:00 Hvile 01 08:00 09:00 Planlagt arbejde 09:00 10:00 Planlagt arbejde 10:00 11:00 Planlagt arbejde 11:00 12:00 Planlagt arbejde 12:00 13:00 Planlagt arbejde 13:00 14:00 Planlagt arbejde 14:00 15:00 Planlagt arbejde 15:00 16:00 Planlagt arbejde 16:00 17:00 Overarbejde

17:00 18:00 Overarbejde 18:00 19:00 Overarbejde 19:00 20:00 Overarbejde 20:00 21:00 Overarbejde 21:00 22:00 Overarbejde 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 KONTROL

21:00 22:00 Hvile 11 22:00 23:00 Hvile 10 23:00 24:00 Hvile 09 24:00 01:00 Hvile 08 01:00 02:00 Hvile 07 02:00 03:00 Hvile 06 03:00 04:00 Hvile 05 04:00 05:00 Hvile 04 05:00 06:00 Hvile 03 06:00 07:00 Hvile 02 07:00 08:00 Hvile 01

08:00 09:00 Planlagt arbejde 09:00 10:00 Planlagt arbejde 10:00 11:00 Planlagt arbejde 11:00 12:00 Planlagt arbejde 12:00 13:00 Planlagt arbejde 13:00 14:00 Planlagt arbejde 14:00 15:00 Planlagt arbejde 15:00 16:00 Planlagt arbejde 16:00 17:00 Overarbejde 17:00 18:00 Overarbejde 18:00 19:00 Overarbejde 19:00 20:00 Overarbejde 20:00 21:00 Overarbejde 21:00 22:00 Hvile 00 00 00 00 00 00 00

00 00 00 00 00 00 00 Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen 5 i Bekendtgrelse om hvileperioder og fridgn - Naturomstndigheder, - Ulykker, - Maskinsammenbrud eller - lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmssige drift (force majeure). Fravigelsen kan kun ske i ndvendigt omfang, og fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller p anden tilsvarende mde. Centralforeningen for Stampersonel

Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen 7 i Bekendtgrelse om hvileperioder og fridgn Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgrelsen, kan 3 og 4 fraviges for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridgn, nr dispensation efter 33 ikke kan indhentes i rette tid, og 1. arbejdets udfrelse efter dets art ikke kan opsttes, eller 2. srlige arbejdsformer gr en fravigelse ndvendig. 33. Direktren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgrelsen, tillade fravigelse fra 3 og 4, nr det er foreneligt med Rdets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden, og 1. arbejdets udfrelse efter dets art ikke kan opsttes, eller 2. srlige arbejdsformer gr en fravigelse ndvendig. Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra 3 eller 4 Bilag til Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridgn m.v. 1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og

bopl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder. 2. Vagt-, overvgnings- og dgnaktiviteter, der er kendetegnet ved ndvendigheden af at beskytte goder og personer, fx nr der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber. Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra 3 eller 4 Bilag til Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridgn m.v. 3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved ndvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx nr der er tale om a) modtagelse, behandling og/eller pleje p hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udves af lger under uddannelse, dgninstitutioner og plejehjem samt fngsler, b) personale beskftiget i havne eller lufthavne, c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvsen og civilbeskyttelse, d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvsen og forbrndingsanlg, e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes, f) forsknings- og udviklingsaktiviteter, g) landbrug, skovbrug og gartneri,

h) arbejdstagere, der er beskftiget med rutebefordring af passagerer i byer. Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra 3 eller 4 Bilag til Beskftigelsesministeriets bekendtgrelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridgn m.v. 4. Aktiviteter, hvor der opstr forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for a) landbrug, skovbrug og gartneri, b) turisterhverv, c) postvsen. 5. Flgende aktiviteter i jernbanetransportsektoren a) lejlighedsvise aktiviteter, b) aktiviteter, som udves om bord p tog, c) aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste transporttider, og som skal sikre en flydende og planmssig jernbanetrafik. 6. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i lbet af dagen, fx rengringsarbejde. Centralforeningen for Stampersonel

Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen 7 Handler om AKUT opstede situationer hvor en dispensation fra Arbejdstilsynet ikke kan ns indhentet. Det er ikke beskrevet i hvilket omfang 11 timers reglen kan fraviges i forbindelse med 7, men arbejdsgiveren skal kontakte den faglige organisation nr 7 har vret bragt i anvendelse! Er der ikke tale om AKUTTE situation , SKAL der indhentes dispensation fra direktren for Arbejdstilsynet jf. 33. Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen 8 i Bekendtgrelse om hvileperioder og fridgn 1. Holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, nr det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og 2. Landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderr. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udfres af lsarbejdere, samt ndvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskftigelsesministeren kan faststte nrmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pgldende ansatte atter

beskftiges efter udfrt overarbejde. 4. Arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage fr juleaften. Der skal vre enighed/indget aftale mellem A & B om anvendelse af dispensationen Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Arbejdstid for tjenestemnd i staten I den statslige arbejdstidsaftalen 12 er det aftalt, at den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljlovgivningen undtagelsesvis nedsttes fra 11 til 8 timer en gang ugentlig. I hvilke tilflde kan man s det? Svar - ? Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen HUSK!!

Kompenserende hvileperiode Dispensationsmuligheder Nedsttelse af hvileperioden fra 11 til 8 timer n gang om ugen Aftales mellem den lokale arbejdsgiver og de ansatte Nedsttelse af hvileperioden fra 11 til 8 timer to gange om ugen Aftales mellem den CS og FPS Mere vidtgende dispensationer skal godkendes af direktren for Arbejdstilsynet! Nedstte af hvileperioden kan ikke anvendes i forbindelse med sygdom! Hvad gr vi s ved forfald? Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Vedrrende 12 stk. 1., Er det et formkrav, at der er indget en aftale mellem arbejdsgiver og de ansatte p det enkelte arbejdssted. Arbejdstilsynet har over for CS oplyst, at 22 (som er den lovmssige hjemmel for arbejdstidsaftalens 12) giver mulighed for i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver eller i forbindelse med udarbejdelsen af en arbejdstidsplan at aftale om fravigelse af hviletidsbestemmelserne kan ske lokalt. Der er sledes tale om, at en lokal leder ikke kan nedstte den daglige hvileperiode ad

hoc. Endelig har Arbejdstilsynet bemrket over for CS, at bestemmelserne i bekendtgrelse om hvileperiode og fridgn mv. kapitel 5 ikke giver en arbejdsgiver mulighed for lokalt at fravige reglerne om hviletid, eksempelvis i forbindelse med akut opstet sygdom hos tiltrdende personale ad hoc. Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen velse og egentlig militrtjeneste Hvad er egentlig militrtjeneste? Er arbejde der (At-Vejledning F.0.3 juni 2003 Egentlig militrtjeneste): 1) Udfres af det militre personels landbaserede enheder, herunder vrnepligtige, uanset p hvilken mde de mtte vre tilknyttet forsvaret, samt medlemmer af hjemmevrnet, og 2) Udfres i den del af forsvarets operative virksomhed, herunder militr uddannelsesog velsesvirksomhed, der foregr med henblik p lsning af de beredskabsmssige, antiterrormssige, fredsbevarende samt krigsmssige opgaver, der phviler dem, og 3) Som er planlagt i et velses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten Det vil sige: Egentlig militrtjeneste kan alene komme i betragtning i forbindelse med velse Centralforeningen for Stampersonel

Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Regler omkring rdighedstjeneste og anden srlig tjeneste Rdighedstjeneste p arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridgn. Rdighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode. Hvis de ansatte under rdighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, nr udkaldet foretages eller de ansatte plgges anden arbejdsforpligtelse, og den indtrder frst p ny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophr. Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Regler omkring rdighedstjeneste og anden srlig tjeneste Nr de ansatte kaldes til arbejde som frnvnt under rdighedstjeneste, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgrelsen enten: - nedsttes til 8 timer eller - udskydes, sledes at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Begrnsning: Nedsttelse eller udskydelse af hvileperioden kan hjst ske i 10 dgn i hver kalendermned og hjst i 45 dgn i et kalenderr.

Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Regler omkring rdighedstjeneste og anden srlig tjeneste Et eksempel: Den ansatte er planlagt til almindelig tjeneste i perioden 08:00 16:00 og er derefter planlagt til rdighedstjeneste i tidsrummet kl. 16:00 08:00. Vi husker at: Nr de ansatte kaldes til arbejde som frnvnt under rdighedstjeneste, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgrelsen enten: - nedsttes til 8 timer eller - udskydes, sledes at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Regler omkring rdighedstjeneste og anden srlig tjeneste Et eksempel: Den ansatte er planlagt til almindelig tjeneste i perioden mandag 08:00 16:00 og er derefter planlagt til rdighedstjeneste i tidsrummet kl. 16:00 08:00. Medarbejderen tilkaldes mandag aften kl. 21:00 og skal arbejde frem til tirsdag kl. 06:00.

Ved kontrol omkring 11 timers reglen skal man regne 24 timer tilbage. (kl. 06:00 tirsdag til kl. 06:00 mandag) Medarbejderen har i den 24 timers periode haft 2 hvileperioder, fra mandag kl. 06:00 kl. 08:00 i alt 2 timer, og fra mandag kl. 16:00 til kl. 21:00 i alt 5 timer. Muligheder i forbindelse med rdighedstjeneste er: - nedsttes til 8 timer eller - udskydes, sledes at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Det betyder, at medarbejderen skal nu have den udskudte 11 timers hvileperiode + det nye dgns 11 timers hvileperiode, i alt 22 timer og kan sledes frst mde p arbejde igen onsdag morgen kl. 04:00 Centralforeningen for Stampersonel Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Regler omkring rdighedstjeneste og anden srlig tjeneste Et eksempel: Den ansatte er planlagt til almindelig tjeneste i perioden mandag 08:00 16:00 og er derefter planlagt til rdighedstjeneste i tidsrummet kl. 16:00 08:00. Medarbejderen tilkaldes mandag aften kl. 00:00 og skal arbejde frem til tirsdag kl. 08:00. Ved kontrol omkring 11 timers reglen skal man regne 24 timer tilbage. (kl. 08:00 tirsdag til kl. 08:00 mandag) Medarbejderen har i den 24 timers periode haft 1 hvileperiode, fra mandag kl. 16:00 kl. 00:00 i alt 8 timer.

Muligheder i forbindelse med rdighedstjeneste er: - nedsttes til 8 timer eller - udskydes, sledes at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Det betyder, at medarbejderen skal have det nye dgns 11 timers hvileperiode, + den kompenserende hvileperioden p 3 timer, i alt 14 timer og kan sledes frst mde p arbejde igen tirsdag kl. 22:00 Centralforeningen for Stampersonel Centralforeningen for Stampersonel Sprgsml Specialkonsulent Flemming Fage Srensen [email protected] telefon 36 90 89 44 og Specialkonsulent Rune Kjlby Larsen [email protected] telefon 36 90 89 25 Centralforeningen for Stampersonel

Recently Viewed Presentations

  • CENTRAL EUROPEAN UNIVERSITY 02/26/20 CEU, Nador u.9, Budapest

    CENTRAL EUROPEAN UNIVERSITY 02/26/20 CEU, Nador u.9, Budapest

    CENTRAL EUROPEAN UNIVERSITY We will be talking about The Mission of Central European University Registration and Accreditation CEU Departments and Degrees CEU Intellectual Community Admissions Requirements Financial Aids Student Support Services CENTRAL EUROPEAN UNIVERSITY is an internationally recognized institution of...
  • Digital Design - Donald Bren School of Information and ...

    Digital Design - Donald Bren School of Information and ...

    A: 1100+1=1101 * Introduction Chapters 2 & 3: Introduced increasingly complex digital building blocks Gates, multiplexors, decoders, basic registers, and controllers Controllers good for systems with control inputs/outputs Control input: Single bit (or just a few), representing environment event or...
  • You publish. We care. Metrics @ Copernicus Publications

    You publish. We care. Metrics @ Copernicus Publications

    Plum Analytics (institutional perspective) Journal Impact Factor. Still very important for appointments, tenure, promotion, and grants. Based on a proprietary data base. Does not tell anything about individual articles. Highly influenced by citations to individual articles.
  • Chap 20 Semi-structuré et XML

    Chap 20 Semi-structuré et XML

    21 Repérage de l'information
  • Canadas Updated Case Study and the Benefits and

    Canadas Updated Case Study and the Benefits and

    Within a SOA framework, they are implemented as object models that are serialized into XML Schema Definition (XSD) types. XSD types of canonical models will be maintained in a repository that can be referenced and reused by multiple service contracts...
  • ARIN Elections 2009 Board of Trustees & Advisory

    ARIN Elections 2009 Board of Trustees & Advisory

    He is currently engaged with tw telecom inc. where he is responsible for the management and maintenance of their national IP backbone and serves as the final escalation point for all IP routing, MPLS and Juniper/JUNOS issues.
  • 2 From Words to Major Phrase Types

    2 From Words to Major Phrase Types

    In addition to these basic lexical categories, does English have other lexical categories? Yes . There are a few more. Consider the following syntactic environments: (12) a. __student hits the ball. b. John sang a song, __Mary played the piano.
  • Prezentacja programu PowerPoint

    Prezentacja programu PowerPoint

    Title: Prezentacja programu PowerPoint Author: Gabriel Bodek Last modified by: abc Created Date: 6/5/2002 10:51:24 PM Document presentation format